Information om COVID-19

KÆRE PATIENTER

Den aktuelle CORONA situation kræver, at der tages en del vigtige forholdsregler. Jeg beder derfor om, at du læser denne information grundigt igennem. Tag dig god tid – jeg ved godt det er megen information.

Vores klinik følger naturligvis de retningslinjer, krav og påbud, der løbende gives af Sundhedsstyrelsen.

Du vil blive mødt med den krævede hygiejne, som altid, idet vi følger de

”nationale infektionhygiejniske retningslinjer”.

Mød ikke op, hvis du har hoste, ondt i halsen, har feber, hovedpine og muskelømhed. Ring venligst afbud.

I tilfælde at tandpine og symptomer på COVID-19 skal du ringe til akut telefonen 1813.

Vi afsætter 15 minutter mellem hver patient for at sikre en grundig udluftning. Dette er et ekstra tiltag ud over den grundige rengøring og afspritning vi udfører mellem patienterne, og gøres alene for at undgå spredning af smitte.

Dette har vi gjort i hele Corona-perioden og vi vil fortsætte med det.

Det, at holde så mange pauser medfører, at vi typisk har holdt 1 ½ times pause, når dagen er slut. Det koster en del og det meste af den udgift tager

vi på os.

Men vi er nødt til at afregne for et ”øget hygiejne tiltag” på 125 kr i forbindelse med den enkelte behandling. Det er ikke et spørgsmål at ”tjene penge”, men at reducere på omkostningen.

Vi beder indtrængende om, at du ikke kommer for tidligt.

-Mød venligst til den aftalte tid.

-I venteværelset skal du spritte dine hænder ved ankomsten.

-Benyt gerne altanen i venteperioden, hvis vejret tillader det 😉

-Der vil være færre stole end normalt.

-Der er ingen blade og aviser i venteværelset.

Under behandling bærer vi maske, visir og engangskittel.

Har du brug for at komme til behandling, men er utryg derved, bedes du ringe til klinikken på 38103940 og spørge efter Jørgen Bruun.

Jeg vil gøre mit bedste for hjælpe dig i en sådan situation.

Eksempelvis kan det være en løsning, at du kommer, som dagens første patient. Dette skal planlægges og derfor beder jeg om, at du ringer i så god tid, som det er muligt.

Med venlig hilsen

Jørgen Bruun

Bedøvelse​

Hos Tandlæge Jørgen Bruun går vi meget op i, at give vores patentier en god oplevelse. Visse behandlinger kan være lidt ubehagelige, men vores bedøvelser er så avancerede, at vi kan garantere, at din tandbehandling vil være smertefri.

Flere former for bedøvelse

Vi tilbyder tre forskellige former for bedøvelse:

  • Traditionel bedøvelse – vi bedøver tanden og/eller området i munden, vi skal behandle.
  • Computerstyret bedøvelse – bedøvelse der sikrer dig imod at andre områder som tungen, bliver bedøvet samtidigt med den dårlige tand.
  • Oraquix gel – har du nåleskræk, er denne bedøvelse yderst effektiv. Bedøvelsen bruger vi ved tandrensning og tandrodsrensninger. Den er lidt dyrere end andre former for bedøvelse.

Et spørgsmål om tillid

Tandlæge Jørgen Bruun respekterer dine ønsker og behov, når du skal vælge en tandbehandling. Det er vigtigt, at du har tillid til os, og derfor kan vi – på grund af vores brede udvalg af bedøvelsesmidler – skræddersy behandlingen til dig, og samtidigt garanterer dig en smertefri behandling.

Kontakt os

Har du yderligere spørgsmål omkring bedøvelse ved behandlinger, er du velkommen til at kontakte os på telefon 38 10 39 40 og lave en aftale.​

​Ny patient eller har spørgsmål?

Ring på telefon 38 10 39 40 eller udfyld vores kontaktformular her​​.

​Bestil tid & åbningstider

Se åbningstider samt hvordan du bestiller tid hos din lokale tandklinik​.

Fandt du hvad du søgte?

Ellers kan du prøve at søge på hjemmesiden. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os, så vi kan hjælpe dig med præcis det du ønsker. Ring på telefon 38 10 39 40